Skal du købe en bolig og leje den ud hos AirBnB?

4166

En trend der bare vokser og vokser er uden tvivl udlejning af AirBnB lejligheder og boliger. Flere og flere begynder at leje boliger ud på AirBnB – men er det en god investering?

Der skal ikke mange udlejninger til om måneden for at få dækket dine omkostninger og endda tjene penge på dit lejemål. Så hvis du bare gør det ordentligt, kan der være fine penge at tjene på netop denne form for udlejning, der skiller sig ud fra “almindelig” udlejning af eksempelvis lejligheder.

Lån penge til din investering

Hvis du skal kaste dig over denne idé, skal du have nogle penge at gøre godt med, med mindre du i forvejen sidder på en masse boliger, du kan gå i gang med at leje ud.

Du kan eventuelt bruge en boliglån beregner for at finde ud af, hvor mange du har mulighed for at låne, og om det kan svare sig at gå i gang med det. Du skal uden tvivl have den store lommeregner frem, når du skal finde ud af, om det kan svare sig at kaste sig over en boliginvestering.

3 grundsten til at få succes med AirBnB

Hvis du vælger at investere med det for øje at udleje via AirBnB, er der lige her et par gode råd til, hvordan du kommer til at tjene penge på dine boliger.

Beliggenhed, beliggenhed

Ligesom med alt andet udlejning, gælder det også om på AirBnB at have en god beliggenhed, hvor der er turister. Det nytter ikke noget at have en noget så lækker bolig listet derinde, hvis der ikke er nogle turister på de kanter. Så kommer det i hvert fald til at tage sin tid at tjene penge på den bolig, med mindre du kan tilbyde noget andet eksklusivt.

Du kan eksempelvis overveje, om du skal købe et sommerhus, du kan udleje i de travle turist måneder, eller om du vil investere i en almindelig bolig, som nok vil være mere eftertragtet hele året rundt omkring de større byer i Danmark.

Giv mere end gæsten forventer

Så er det også altid en god ide at give din gæst meget mere, end hvad vedkommende forventer. Sørg for at din bolig er udstyret med alt lige fra håndklæder til gratis WiFi og en guide til de lokale attraktioner og restauranter i nærheden.

Jo mere du kan give med i pakken, desto mere populær og bedre anmeldelser vil du også få. Og så skal der naturligvis altid være 110% rent, når der kommer nye gæster. Hvis du ikke selv vil bruge tid på det, kan du hyre et rengøringsfirma til at klare det for dig. Du må aldrig gå ned på rengøring af din bolig, hvis du vil have succes på AirBnB.

Billederne sælger din bolig

Sidst, men ikke mindst, skal du også have taget noget rigtig professionelle og gode billeder af din bolig. På AirBnB spiser du i den grad med øjnene, og hvis du ikke har gode billeder til at repræsentere din bolig, er der langt lavere chance for, at nogen vil booke hos dig.

Så hvis du ikke selv er i stand til at tage professionelle billeder, kan det være en god investering at hyre en professionel fotograf til opgaven. Det er penge godt givet ud.