Er du på udkig efter din nye drømmebolig, har du sikkert allerede nærstuderet relevante boliger hos den nærmeste ejendomsmægler. Dog er der ingen grund til, at du lader dig begrænse i jagten efter dit nye hjem. Det er oplagt at tage internettet i brug, for der findes flere hjemmesider, hvor køb og salg af huse er samlet.
Ved at bruge disse hjemmesider er du fri for at have en masse faner i din internetbrowser åbne, fordi du søger på hver enkelt ejendomsmæglers hjemmeside. Læs med i dette blogindlæg, hvor du får tre bud de bedste hjemmesider til at finde huse, der er til salg.
Boligsiden.dk
En af de mest populære – hvis ikke den allermest udbredte – hjemmeside i Danmark til at finde huse til salg er Boligsiden. Denne hjemmeside får som den eneste indberetninger direkte fra samtlige danske ejendomsmæglere og boligadvokater. Dette gør Boligsiden til en unik datakilde, som alle informationer fra ejendomsformidlere sendes til, hvorefter de automatisk bliver lagt ind i Boligsidens database.
Det er din garanti for, at hjemmesiden altid formidler valide og aktuelle statistikker og informationer om det danske boligmarked. Det betyder også, at hvis en ejendom bliver reguleret i pris, fremgår det med det samme på Boligsiden. Derudover kan du nemt foretage boligsøgninger, finde statistikker, læse bolignyheder og meget mere. Vil du være helt opdateret på udbud, priser og liggetider, så skal du tjekke Boligsiden.
Bolighed.dk
En anden hjemmeside, der giver dig et godt overblik over huse til salg, er Bolighed. På hjemmesiden kan du se alle de nyeste huse til salg, og derudover giver hjemmesiden dig også er overblik over selve boligkøbet. Det er de fire banker Nykredit, Arbejdernes Landsband, Spar Nord og Sydbank, der ejer Bolighed. At det er banker, der ejer hjemmesiden, giver dig mulighed for direkte på hjemmesiden at kunne beregne et lån til den bolig, du har forelsket dig i.
Du kan få indsigt i, hvad det månedligt vil komme til at koste dig at bo i huset, når udgifter såsom forbrug, vedligeholdelse og skat er medregnet. Derudover giver Bolighed dig indblik i potentielle risici ved at købe boligen. Bolighed er desuden udstyret med en række søgefunktioner og -værktøjer, som gør hele boligjagten mere overskuelig for dig. Alt i alt er dette den ideelle hjemmeside, hvis du vil have et værdifuldt overblik over boliger, der har fanget din interesse.
Nybygget.dk
Der bygges flere og flere huse herhjemme, og husfirmaer holder sig ikke tilbage med at skyde nye huse op i nybyggerkvarterer. Vil du gerne have et nybygget hus, men har du ikke selv overskud til hele byggeprocessen? Der er rig mulighed for at købe et nybygget hus gennem byggefirmaer. Det store marked for nybyggerier kan midlertidigt betyde, at det bliver uoverskueligt at finde det rette hus.
Her kommer Nybygget dig til undsætning. Nybygget er en hjemmeside, der samler og skaber et overblik over nybyggerier. Hjemmesiden præsenterer dig for aktuelle byggeprojekter rundt i landet, og Nybygget gør det nemt for dig at kommunikere med en mulig sælger eller udlejer. I nybyggerkvarterer kan det desuden være en større opgave at undersøge nærmiljøet. På nybygget.dk kan du læse historier fra og visioner om bydelen. Du kan tilmelde dig Nybyggets interesseliste, så du automatisk bliver opdateret om projekter, der matcher dine behov.