Når man køber en bolig sammen, er det vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler for at sikre hinanden, hvis den ene part går bort før tid.
Det er måske ikke den tanke, der ligger først for, når man lige har købt en bolig sammen og ser et langt samliv for sig. Men ikke desto mindre er det nødvendigt, hvis ikke der skal være en risiko for, at den ene kommer i klemme økonomisk, hvis uheldet er ude.
Er I ikke gift?
Der er mange par, der bor sammen uden at gifte sig. I det tilfælde skal man bare være ekstra opmærksom på at sikre hinanden gennem et testamente. Det er nemlig sådan, at hvis man ikke er gift, arver man ikke hinanden. Det gør man ikke uanset, om man har fælles børn eller har boet sammen som par i mange år.
Hvis der ikke er et testamente, der sørger for, at den efterlevende samlever arver, er det den afdødes børn, børnebørn, forældre mv. der arver. (Læs om arveklasserne længere nede i teksten.) Det vil sige, at hvis et ugift par ejer et hus sammen og den ene dør, så går den afdødes halvdel til arvingerne og ikke til samleveren. Har den efterlevende samlever ikke råd til at købe arvingerne ud, må huset sælges. Kun ved at få lavet et testamente kan ugifte par sikre sig mod denne situation. Via et testamente kan man bestemme, at ens samlever skal arve helt op til 87,5 % af ens formue.
Er I gift?
Hvis man er gift, har man i udgangspunktet fælleseje, medmindre man har oprettet en ægtepagt med særeje – enten fuldstændigt eller delvist. Har man særbørn fra tidligere forhold, skal man være opmærksom på, at den efterlevende ikke i udgangspunktet kan sidde i uskiftet bo. Er børnene myndige, kan de give tilladelse til, at den efterlevende sidder i uskiftet bo. Er de ikke myndige, skal de have et kontant beløb svarende til deres arveandel i huset. Derfor er det vigtigt også at tænke det scenarie igennem, når man køber et hus og måske oprette en livsforsikring, der kan betale børnenes andel.
Uskiftet bo
At sidde i uskiftet bo betyder, at boet efter afdøde ikke opgøres med det samme. Børnenes arv sættes dermed i bero, når den ene forælder dør. Det betyder, at den efterlevende ægtefælle og forælder for eksempel kan blive boende i deres fælles hus og bibeholde samme levestandard. Boet skal skiftes (opgøres), hvis den efterlevende indgår i et nyt ægteskab og ellers skiftes det, når den efterlevende ægtefælle dør. Man kan kun sidde i uskiftet bo, hvis man er gift og som nævnt, vil det ofte kun være muligt, når man udelukkende har fælles børn.
Arveloven
I arveloven er der helt klare retningslinjer for hvem, der skal arve – afhængig af ægteskabelig stand og slægts-skab. Den tager således ikke hensyn til individuelle familie- eller parforhold. Har du derfor ønsker, der afviger fra arvelovens bestemmelser, er det nødvendigt at oprette et testamente. For at finde ud af, om man har brug for et testamente, skal man vide, hvordan arvelovens fungerer. Den inddeler nemlig arvinger i tre klasser:
Arveklasse 1:
- Børn og børnebørn mv. Det er de såkaldte livsarvinger. Børnebørn arver kun, hvis der ingen levende børn er og oldebørn kun, hvis der ingen levende børnebørn er osv.
- Ægtefælle
Arvingerne i klasse 1 kaldes også tvangsarvinger. Det betyder, at de altid skal have deres tvangsarv uanset, om der er oprettet et testamente. Er der børn eller deres efterkommere og en ægtefælle arver børnene halvdelen og ægtefællen halvdelen. Er der ingen ægtefælle, vil hele arven gå til børnene, og er der ingen børn arver ægtefællen det hele. Den halvdel, der tilfalder børnene, bliver delt i arvelodder af samme størrelse.
Arveklasse 2:
- Forældre
- Søskende
- Niecer og nevøer og børn af disse
Hvis man ingen livsarvinger og ægtefælle har, går arven til arvingerne i arveklasse 2, medmindre man opretter et testamente, der bestemmer noget andet. I arveklassen begynder man ”oppefra”. Det vil sige, at lever forældrene til afdøde, arver afdødes søskende ikke.
Arveklasse 3:
- Bedsteforældre
- Farbrødre, fastre, morbrødre og mostre
Man skal være opmærksom på at kusiner og fætre ikke arver, medmindre de er begunstiget i et testamente. Har man kun fætre og kusiner tilbage som nærmeste slægtninge og har ikke oprettet et testamente til fordel for dem, vil staten arve den afdødes formue.
