Hulmursisolering

2702

Guide til isolering af hulmur og hulrum i huset

hulmursisoleringDet kan spare dig for temmelig mange penge på lang sigt, hvis dit hus er ordentligt isoleret. Det giver også et langt mere komfortabelt indeklima og er i det hele taget godt for miljøet. Man kan isolere et hus på flere måder. Man kan sætte isoleringsmateriale på husets ydervægge eller indervægge, eller man kan isolere husets hulmur. I denne guide fortæller vi, hvordan du skal gribe det an og hvad du skal overveje, hvis du gerne vil have dit hus hulmursisoleret.

Hvad er en hulmur?Et hus har både en indervæg og en ydervæg. Mellem dem er der et mellemrum, som hedder hulmuren. Det er forskelligt, hvor bred hulmuren er, men ofte er den et sted mellem 5 og 12 cm bred. Det er hulmuren, man kan isolere ved at blæse et isoleringsmateriale ind i mellemrummet. Det er en meget effektiv isoleringsform og både forholdsvis enkel at udføre og billig, når man ser på den besparelse den medfører på varmeregningen.

Hvilke huse kan hulmursisoleres?

Hvis du har et hus, der er bygget efter 1980, er der en god sandsynlighed for at hulmuren allerede er isoleret. Er huset ældre er hulmuren højst sandsynligt ikke isoleret. Men selvom dit hus er hulmursisoleret, så kan det være en god ide at få tjekket om det gamle isoleringsmateriale er sunket sammen og dermed ikke er effektivt mere. Er det det, kan man få hulmuren efterisoleret.

Få fat i en god håndværker

Når en hulmur skal isoleres sker det som sagt ved at blæse isoleringsgranulat ind i mellemrummet. Det kræver specielt udstyr og derfor skal du have en håndværker til det. Man kan ikke se om et hus er hulrumsisoleret, så du skal tjekke det eller få en håndværker til at tjekke det. Tjek i samme omgang, hvordan det står til med loftets isolering. Du vil kun få det fulde udbytte af hulmursisoleringen, hvis dit loft også er velisoleret.

Hvilket isoleringsmateriale skal du vælge?

Der findes flere forskellige isoleringsmaterialer, når dit hus skal hulmursisoleret. De har alle deres fordele og ulemper. Derfor er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvilke behov du har, før du vælger isoleringsmateriale.

  • Mineraluld – stenuld eller glasuld

Fordel: Høj isoleringsevne, høj smeltetemperatur dvs. at det er brandhæmmende.

Ulempe: Afgiver ikke fugt bag ved en dampspærre.

  • Flamingo (EPS) Polystyren

Fordel: let at arbejde med, suger ikke fugt og vand

Ulempe: meget brandfarligt (men en hulmur betragtes som en såkaldt brandsikker konstruktion, så det burde ikke have betydning).

  • Papiruld

Fordel: meget lidt energikrævende, åndbart, tørrer hurtigt, dampspærre ikke nødvendig. Modstandsdygtigt overfor svamp og skadedyr, nedbrydes let ved bortskaffelse

 

Hvad er udgifterne til en hulmursisolering?

Hvad du kommer af med for at få din hulmur isoleret, kommer naturligvis an på husets størrelse og det materiale du vælger at bruge. Ofte vil en professionel håndværker klare isoleringen på en eftermiddag. Af de materialer, der er nævnt tidligere, er papiruld helt klart det som er billigst.

Flamingo er derimod det dyreste. Meget groft sat op kan man sige, at m2 prisen for isoleringsmaterialet ligger et sted mellem 80 kroner og 150 kroner pr. m2. Altså vil en hulmursisolering koste mellem 10.000 kroner og 30.000 kroner i materialer og så kommer arbejdslønnen oveni. Du kan dog få håndværkerfradrag for håndværkernes arbejdsløn. Fradraget er maks 12.000 kroner pr. person over atten år, som bor i husstanden.

Hvad er tilbagebetalingstiden?

Det er en stor udgift at få hulmursisoleret sit hus, men det kan svarer sig. Det giver nemlig en besparelse på omkring 5.000 – 8.000 kroner om året. Besparelsen vil naturligvis afhænge af, hvilken varmekilde du har, og i hvilken stand din bolig ellers er. Men som et udgangspunkt kan man sige, at hvis man har en billig energikilde, som for eksempel fjernvarme, er tilbagebetalingstiden omkring 8 – 10 år og hvis man har en dyr energikilde, for eksempel gas- eller oliefyr, så er tilbagebetalingstiden omkring 2-4 år.