Der er sket markante ændringer i håndværkerfradraget siden 2015. Der er reduceret i de ydelser, man kan få fradrag for og ordningen er derfor ikke så bred og almen som før. I stedet har den i 2017 og 2018 sporet sig ind på de håndværksmæssige ydelser, der har med miljømæssige forbedringer at gøre og serviceydelser, der kan lette din hverdag.
Her vil vi give dig et overblik over reglerne for, hvornår du som boligejer kan få et fradrag for de udgifter du har i forbindelse med løn til håndværkere, rengøringspersonale eller børnepassere mv.
Ideen bag Boligjobordning / Håndværkerfradrag
Håndværkerfradraget, som også kan kaldes boligfradraget eller bolig-jobplanen, er indført med den begrundelsen, at den kan hjælpe familier med at få mere tid i hverdagen. Ved at give fradrag for husarbejde såsom rengøring og vinduespudsning samt for håndværksmæssige forbedringer af boligen, giver man flere familier mulighed for at benytte sig af ydelserne og på den måde selv blive aflastet i hverdagen. Det skaber mere tid til samvær med børn og familie og generelt mere overskud i livet udenfor arbejdstiden. Tillige skaber det arbejde til håndværkere og servicevirksomheder.
Todelt fradragsordning
Håndværkerfradraget er siden 2015 blevet en ordning, der har to dele. Den ene omhandler serviceydelser såsom rengøring, børnepasning, vinduespudsning mm. den anden omhandler håndværksydelser.
For serviceydelser kan en familie få 6000 kr. i fradrag per person over 18 år, som bor i husstanden. For håndværksydelser er beløbet 12.000 kr. per person over 18 år. Det vil sige at husstandens samlede fradrag stiger 20 procent. Regner man det ud for en husstand, der består af to voksne og to børn, der er fyldt 18 år, vil besparelsen være o. 4000 kr. på et år. Det kræver dog, at du udnytter håndværkerfradraget fuldt ud. Det vil sige, at du både gør brug af håndværkerydelser og serviceydelser for at nå de 18.000 kr. i fradrag.
Hvordan opnår du at få fradrag?
Der er visse ting, der skal opfyldes for at kunne nyde godt af håndværkerfradraget. For det første skal du være myndig med et dansk CPR. nr. og være skattepligtig her i landet. Fradraget kan både bruges i forbindelse med den helårsbolig, hvor din folkeregisteradresse er tilknyttet eller i forbindelse med dit sommerhus eller fritidshus. Er du leverandøren af håndværkerydelser skal du have et CVR-nr. og momsregistrering. Drejer det sig om serviceydelser er det kun nødvendigt med et CPR-nr.
Hvilke ydelser er fradragsberettigede?
For at få fradraget kræver det selvfølgelig også, at du får udført et arbejde, der ligger indenfor de givne regler for håndværkerfradraget i 2017. Til tider kan det være lidt kompliceret at gennemskue, hvad man kan få for og hvad man ikke kan. For eksempel kan man få fradrag når det drejer sig om slibning af bordplader, men ikke slibning af gulve.
Generelt, når det drejer sig om håndværkerydelser, er det dog ydelser der er med til at forbedre din bolig miljømæssigt. Det vil overordnet sige: ydelser indenfor energirenovering, energiforsyning, klimatilpasning, grøn vedligehold, energirådgivning mm. Indenfor serviceydelser er områderne: almindelig rengøring, vinduespudsning, Børnepasning – hente og bringe børn samt almindeligt havearbejde. For at se de enkelte ydelser indenfor de overordnede områder, kan du gå ind på www.skat.dk. Her kan du udførligt se, hvad du kan indberette og få fradrag for.
