Normalt, når en person afgår ved døden, skal deres bo skiftes. Det betyder, at de passiver og aktiver, som den afdøde efterlader sig, skal opgøres. Når eventuel gæld er betalt fordeles den resterende formue mellem den afdødes arvinger. Ægtefæller har imidlertid en mulighed for at blive siddende i det, man kalder uskiftet bo. Betegnelsen uskiftet bo betyder, at boet ikke skal fordeles og, at den efterlevende ægtefælle derfor ikke behøver at udbetale arv til børn og andre arvinger. Det giver blandt andet den fordel, at den efterlevende kan fortsætte sin normale levestandard og for eksempel ikke behøver at sælge huset og andre aktiver.
Betingelser der skal opfyldes ved uskiftet bo
Rent praktisk skal man aflevere en blanket i skifteretten, hvor man meddeler, at man ønsker, at boet efter ens ægtefælle ikke skal skiftes. Dertil er der visse betingelser, som skal opfyldes, hvis den efterlevende ægtefælle skal blive siddende i et uskiftet bo:
- Ægtefællerne skal have haft formuefællesskab. I det mindste skal en andel af formuen have været fælleseje. Var en del af formuen særeje, skal den andel fordeles mellem de øvrige arvinger.
- Den afdøde skal have børn for, at den efterlevende ægtefælle kan undlade at skifte boet. Har ægtefællerne udelukkende fællesbørn, skal der ikke indhentes accept fra børnene. Har den afdøde særbørn, kan de modsætte sig et uskiftet bo.
- Den efterlevende ægtefælle skal i tillæg være solvent. Det vil sige, at ægtefællens aktiver (formue) overstiger passiverne (gælden). Formålet med et uskiftet bo er nemlig ikke, at den efterlevendes gæld skal dækkes af den afdødes formue.
- Er den efterlevende ægtefælle under værgemål, skal skifteretten vurdere, hvorvidt boet kan forblive uskiftet.
Man kan altid vælge at få boet skiftet
Selvom en ægtefælle i udgangspunktet vælger at sidde i et uskiftet bo, kan vedkommende til en hver tid ændre mening. Det betyder så, at boet skal gøres op og arven fordeles. Man behøver ingen begrundelse for at ændre sin beslutning.
Hvornår er uskiftet bo ikke muligt?
Der kan også opstå situationer, hvor det ikke er muligt at opretholde det uskiftede bo. Det kan blandt andet være i de følgende eksempler:
- Hvis den efterladte ægtefælle gifter sig igen, er han eller hun forpligtet til at skifte boet. Hvis børnene tillader det, kan det uskiftede bo fortsætte, men det betyder, at børnene skal give afkald på deres arv.
- Hvis den efterlevende ægtefælle misbruger boets formue, kan vedkommende være nødsaget til at skifte. Den efterlevende må i det store og hele råde frit over formuen, dog kun så det svarer til formuens størrelse.
Erstatning i forbindelse med misbrug af boets formue
Hvis der findes belæg for, at en formue misbruges i forbindelse med et uskiftet bo, er det muligt for de andre arvinger, at kræve erstatning. Har misbruget for eksempel vist sig ved, at den efterlevende ægtefælle har foræret store gaver væk, kan arvingerne forlange, at de tilbageleveres og pengene returneres til formuen. Det vurderes fra tilfælde til tilfælde, om for eksempel en gaves værdi er rimelig i forhold til formuens størrelse.
Det er i mange tilfælde svært at bedømme, om der finder et misbrug af boets midler sted. Men er formuen blevet formindsket i væsentlig grad eller, hvis der er en fare for, at den vil blive det – for eksempel i forbindelse med risikofyldte investeringer – så skal den efterlevende ægtefælle skifte med børnene.
Til man afgår ved døden
Når en ægtefælle bliver siddende i uskiftet bo, er det således ikke meningen, at der ikke skal være noget af arven tilbage til arvingerne, når boet en gang skal skiftes. Men sidder man først i et uskiftet bo og lever efter formuens størrelse og ikke indgår i et nyt ægteskab, kan man blive sidde i det uskiftede bo, til man afgår ved døden.
