Boligadvokat

3603

boligadvokatNår man skal sælge sin bolig kan man vælge at benytte en ejendomsmægler og betale det ofte store salær, eller man kan sælge ved selvsalg og dermed spare salæret. Ved et selvsalg står man selv for de opgaver, som en ejendomsmægler normalt tager sig af. Det betyder, at man skal overveje om man har det fornødne overskud i hverdagen til et selvsalg. Rent juridisk står man også selv med ansvaret, men får man hjælp fra en boligadvokat til salgsprocessen, kan man overlade den juridiske del til hende eller ham og i tillæg få hjælp til de andre dele af handlen.

Sælgers forpligtelser – og boligadvokatens hjælp

Der er som sagt ikke noget, der juridisk set forhindrer, at man selv sælger sin bolig. Ofte vil man kunne spare 30.000 til 50.000 kroner, fordi man ikke skal betale ejendomsmæglersalæret. Der skal dog stadig påregnes udgifter til for eksempel fotograf (det anbefales at få taget gode billeder) og eventuelt til en boligadvokat mm.
Man skal ligeledes være indstillet på, at man selv står for salgsarbejdet samt er forpligtet til at indhente og have styr på de nødvendige dokumenter og oplysninger i forbindelse med salget. Det gælder for eksempel:

  • Tilstandsrapport
  • Elinstallationsrapport.
  • Ejerskifteforsikring.
  • BBR.
  • Ejendomsdatarapporten.
  • Ejendomsskattebilletten.
  • Tingbogsattest.
  • Servitutudskrift.

Som sælger har man også pligt til at oplyse, om de eventuelle fejl og mangler boligen har, ellers kan det føre til erstatningskrav senere hen. I forbindelse med handlen skal køber ligeledes informeres om den lovpligtige fortrydelsesret.

Sørg for at have en garanti

Når en interesseret køber melder sig, skal man som sælger sikre sig, at vedkommende kan betale for boligen. Sælger skal derfor sørge for at købesummen deponeres eller, at der stilles en bankgaranti af købers pengeinstitut. Uden enten deponering eller bankgaranti kan sælger være ilde stedt, hvis det viser sig at køber ikke har pengene til boligen.

Få professionel advokathjælp

Hvis man vælger at sælge sin bolig selv, er det en rigtig god ide at få en boligadvokat som rådgiver. Der er rigtig mange dokumenter, regler og pligter, som følger med en bolighandel, og det kan være svært at overskue det hele selv. En boligadvokat sidder med den fornødne viden om og erfaring med bolighandler og kan tage hånd om alle aspekter af handlen. Det er en stor tryghed at vide, at alle dokumenter håndteres korrekt og, at man som sælger ikke får skrevet under på noget forkert eller siden hen kan blive mødt af et erstatningskrav fra køber pga. fejl begået i processen.

Boligadvokaten kan hjælpe med

Boligadvokaten er sælgers garanti for at handlen går rigtigt for sig og han/hun kan hjælpe med:

  • Prissætning af boligen
  • Indhente de nødvendige dokumenter
  • Undersøge om der er servitutter eller andet, der kan bevirke en indskrænkelse af købers brug af ejendommen.
  • Undersøge om grunden er forurenet
  • Udarbejdelse af købsaftalen
  • At gennemgå købers eventuelle indsigelser i forhold til købsaftalen
  • Forhandlingsprocessen
  • Deponering og bankgaranti
  • At skrive skødet
  • Tinglysning af skødet
  • Udarbejde refusionsopgørelse

Boligadvokatens ansvarsforsikring

Det at sælge en bolig uden den fornødne viden og erfaring kan resultere i økonomiske frustrationer og i værste fald i en stor erstatningssag. Alene af den grund er det godt at få hjælp fra en boligadvokat, der kan sørge for, at alt går rigtigt til fra start til slut. Derudover er der den store fordel, at en advokat er dækket af sin egen obligatoriske ansvarsforsikring. Skulle noget gå galt, som hører under advokatens arbejde, vil ansvarsforsikringen dække.

Ved et selvsalg er det som sagt sælger selv, der står for salgsarbejdet. Har man en boligadvokat til at hjælpe sig med det juridiske mm. er det lettere at få overskud til at stå for de ting, der har med salget at gøre. Selvsælgerens muligheder for at få sin bolig markedsført er blevet markant bedre efter de sociale mediers indtog for ikke at tale om de hjemmesider, der specifikt er lavet med henblik på selvsalg. Begge dele betyder, at det er mere overskueligt at skulle markedsføre sin egen bolig.

 

Bolighandlens dokumenter

Boligskøde:

Et boligskøde er et juridisk dokument, der bekræfter overdragelsen af ejendomsretten til en bolig fra sælger til køber. Skødet er en vigtig del af den juridiske proces ved køb og salg af fast ejendom, og det anvendes sædvanligvis i Danmark og flere andre lande.

Når køber og sælger har indgået en handelsaftale og opfyldt alle betingelser i aftalen, udstedes et skøde for at formelt overføre ejendomsretten. Skødet indeholder oplysninger om ejendommen og parterne involveret i handlen. Det er normalt udarbejdet af en advokat eller en ejendomsmægler, der er kyndig inden for ejendomsjura.

Nogle vigtige elementer, der normalt findes i et boligskøde, inkluderer:

  1. Parterne: Identifikation af køber og sælger, herunder fulde navne, adresser og eventuelle repræsentanter.
  2. Ejendomsoplysninger: Beskrivelse af den pågældende ejendom, herunder matrikelnummer, adresse, og eventuelle specifikationer som f.eks. areal, bygningstype, og lignende.
  3. Pris og Vilkår: Angivelse af den aftalte købesum og andre økonomiske vilkår som afgifter, overtagelsesdato, og eventuelle særlige betingelser.
  4. Underskrifter og Vidner: Undertegnelse af skødet af både køber og sælger, samt eventuelle vidner, som kan bevidne overdragelsen.

Når skødet er blevet underskrevet og formelt godkendt, skal det tinglyses i det offentlige ejendomsregister. Tinglysningen bekræfter retsgyldigheden af ejendomsoverdragelsen og gør det muligt for enhver tredjepart at verificere ejendomsforholdene.

Det er vigtigt at bemærke, at processen omkring skødet kan variere lidt fra land til land. I Danmark er tinglysning af skødet eksempelvis en obligatorisk procedure for at sikre retssikkerheden og for at gøre ejendomsoverdragelsen juridisk bindende.

Refusionsopgørelse

En refusionsopgørelse i forbindelse med boligsalg er en opgørelse over de økonomiske poster, der skal refunderes mellem køber og sælger ved overdragelse af en ejendom. Denne opgørelse er en del af den endelige afregning, hvor parterne justerer forudbetalte udgifter og indtægter i forbindelse med ejendomsoverdragelsen.

Typiske poster, der kan inkluderes i en refusionsopgørelse, omfatter:

  1. Ejendomsskatter: Hvis ejendomsskatter er blevet betalt forud for en periode, justeres beløbet mellem køber og sælger baseret på, hvem der ejer ejendommen på de respektive datoer.
  2. Forsikringer: Hvis sælger har betalt ejendomsforsikring forud for en periode, justeres dette beløb mellem parterne afhængigt af overtagelsesdatoen.
  3. Aconto Betalinger: Eventuelle aconto betalinger, som sælger har foretaget forud for overdragelsen, justeres mellem køber og sælger.
  4. Varme og Vand: Hvis varme og vand er omfattet af forudbetalte aconto beløb, justeres disse i forhold til overtagelsesdatoen.
  5. Andre Fællesudgifter: Fællesudgifter til f.eks. ejerforeninger kan også indgå i en refusionsopgørelse.

Det er vigtigt at have klare aftaler om, hvordan refusionsopgørelsen skal udarbejdes i købsaftalen. Normalt vil køber og sælger være enige om en fast overdragelsesdato, hvor ejendommen officielt skifter hænder. Refusionsopgørelsen udarbejdes så udgifter og indtægter for perioden op til overtagelsesdatoen justeres mellem parterne.

Det er typisk en advokat eller en ejendomsmægler, der hjælper med udarbejdelsen af refusionsopgørelsen og sørger for, at den er i overensstemmelse med de gældende regler og aftaler mellem køber og sælger. Opgørelsen er en vigtig del af den endelige afregning og bidrager til at sikre en retfærdig fordeling af økonomiske forpligtelser i forbindelse med ejendomsoverdragelsen.